I en hastigt skrumpende globalitet, der baserer viden på glemsel, fortrængning og kontrol, kan man kun sige noget andet til andre ved højlydt at diskutere selv de mest almindelige ting med sig selv. HELT ALENE I HELE VERDEN OG HIP SOM IND I HELVEDE. Sådan har det altid været. Det er digterens situation, og verden som ny begynder i virkeligt sprog. Så er der måske en fremtid og et håb.