Når far er glad, glemmer han at tage livet af sig.”

Livet i 70'ernes Sønderjylland er ikke let for den 11-årige Allan. Hans far har psykiske nerver, som Allan siger, og truer jævnligt med at begå selvmord.
Mor har givet op, storebror er flyttet hjemmefra og storesøster vil ikke længere trøste den medlidenhedstyranniske far.

Så Allan må alene påtage sig ansvaret for at gøre far glad, for så glemmer han at tage livet af sig, og så er vi en hel almindelig familie.

En ting far er god til er at holde begravelsestaler, der får sørgende til at græde i kor. Det giver anerkendelse, og så kommer der kunder i det skræntende ismejeri.

Der er bare ikke begavelser nok til at holde fars humør oppe, så Allan beslutter sig for at hjælpe lidt til ...