Vælg kategori: Søg produkt:
 
Indkøbskurven er tom!  
 

Udgivelser
Bøger om misbrug
ECKHART TOLLE
Udgivelser 2016
Udgivelser 2017
Udgivelser 2018
E-bøger
Presse

Avanceret søgning
Vis indkøbskurv
Forside

Information
KONTAKT
Om Borgens Forlag
Indsend manuskript
Info om BLIV KUNDE
Levering og betaling
Help in English

Cookie politik
Privatlivspolitik

Sitemap

Links
Gyldendal
Picta
Gyldendal Studio

Dankort EuroCard / MasterCard Maestro Visa Visa Electron




RÅDHUSKLATREREN af Kim Blæsbjerg > Læseprøver > RÅDHUSKLATREREN af Kim Blæsbjerg  |  Udskriv
Kapitel 4

Den amerikanske måne

Der åbnede et bordel i ejendommens kælder den samme uge i januar 1970 hvor jeg blev født. Et halvt år tidligere, midt om natten, gav mor sig til at hviske hektisk i fars ører indtil han vågnede.

„Den sparker, Flemming. Du skal mærke. Den sparker for første gang."

Det var natten til den 21. juli 1969, en upåfaldende dato hvis ikke det var fordi jeg den nat via et spark, et skridt, en synkron bevægelse, blev forbundet med den amerikanske folkesjæl.

„Den er blevet menneske, Flemming. Det er lige sket."

I vores slægt har man altid opdelt svangerskabet i to perioder. Indtil de første spark betegner man fosteret som et foster. Efter de første spark kalder man det et ufødt menneske. Far satte sig op i sengen. Hans kæmpestore hænder, som senere med klodsethed skulle holde den nyfødte, lagde sig fint og blidt om mors mave.

Far mærkede de livlige puf, og det var ham der næste morgen blev opmærksom på sammentræffet og skruede op for radioens nyhedsudsendelse. Samme nat som mor første gang mærkede sit barn bevæge sig i maven, havde Apollo 11’s landingsmodul sænket sig ned på månens overflade, og samtidig med at mor vækkede far for at lade ham føle sit afkoms første signal til omverdenen, var Neil Armstrong hoppet ned i månestøvet og havde udtalt den senere så berømte sætning som nu til morgen blev afspillet gang på gang i radioen. Der var skabt en usynlig forbindelse mellem amerikansk tænkning, amerikansk foretagsomhed, og drengefosteret i mors livmoder.

„Hvis vi levede for halvtreds år siden, var Mie død nu."

Sådan sagde far til sine forældre da de dagen efter fødslen mødte op på fødegangen for at se mig. Jeg havde vendt forkert og gjort min mors fødsel umenneskelig. Den havde varet over et døgn, og nu var hun nødt til at sove selvom hun helst ville sidde med mig på armen og vise mig frem. Min farmor bar rundt på mig. Farfar var mere optaget af at trække paralleller.

„Det er morsomt med det bordel," sagde han til far.

„Det er en massageklinik."

„Har du tænkt over det, Flemming? Det pudsige sammentræf. Månelandingen og bordellet i kælderen."

Min farfars pegefingre strittede ud i luften, den ene pegende opad, den anden nedad.

„Himmel og helvede, Flemming. Den dreng har forbindelser i begge lejre. Har I tænkt på et navn til knægten? Der er kun to muligheder: Alfons eller Neil."

„Vi har overvejet at kalde ham Niels – efter Neil Armstrong."

Milla lagde hånden på sin søns bryst.

„Du skal ikke bekymre dig om drengens navn, Flemming. Nu skal jeg fortælle dig det. Han skal hedde Frank. Sig til Mie at du har besluttet dig. Drengen skal hedde Frank."

„Vi har slet ikke overvejet det navn. Hvorfor skulle vi kalde ham Frank?"

Milla stirrede tavst på sin søn. Hun kunne ikke afsløre, end ikke for sig selv, det var for skamfuldt, for vanærende, at den farlige spanske virus alligevel fik ram på hende til sidst, lang tid efter opholdet i feriekolonien, mange år efter at influenzaepidemien var drevet over.

Jeg kom hverken til at hedde Frank, Niels eller Neil. Efter mors for længst afdøde farfar, en gårdejer i Møborg, fik jeg navnet William. Jeg blev døbt i Matthæuskirken. På vej mod dåben var den lille endnu kun et navnløst, anonymt spædbarn. Da drengen efter dåbsmiddagen omsider blev lagt i sin vugge, var han blevet et virkeligt menneske med kimen til fremtidige hændelser i sit navn: William Lundstrøm, teenagefader og brodermorder, med massageklinikken under sig og den amerikanske måne på himlen.

RÅDHUSKLATREREN af Kim Blæsbjerg


Borgens Forlag  -  Gyldendal - Klareboderne 3  -  1001 København K
Tlf. 3375 5555  -  E-mail: borgen_post@gyldendal.dk  -  CVR-nummer: DK-58200115